... vores tro

Gud findes

Vi er nogle ganske almindelige mennesker, som tror, at den eneste sande levende Gud, som i sin skaberkraft frembragte himmelen og jorden og alt, hvad de rummer, også har åbenbaret sig selv i sin Søn, i mennesket Jesus Kristus. Du kan læse om Jesu liv, om hvad han sagde og gjorde i Bibelen. Om sig selv siger Bibelen, at den er Guds åbenbarede, evige og ufejlbarlige ord til mennesker. Det tror vi er sandt.
At Gud virkelig findes, er noget, som Bibelen fortæller om på utallige måder gennem hans indgreb i menneskers og hele befolkningers tilværelse. Og skaberværket vidner om Ham lige fra den mindste bakterie til de største galaksehobe. Bibelen lærer os, at Gud, som har skabt dig og mig, også har udrustet os med forskellige evner, med sansernes brug, med førlighed og med en samvittighed. Men selvom vi kan se med vore øjne, er vi blinde for Gud pga. vores selvoptagede natur. Allerede de første mennesker på jorden adlød ikke Guds bud, men fravalgte livssamfundet med Ham i Hans renhed og herlighed. Med andre ord: de syndede. Vi har heller ikke adlydt Hans bud, men er gået vore egne veje. Bibelen udtrykker det med disse ord: ”Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”. (Romerbrevet kapitel 3, vers 23).

 

Guds målestok

Bibelens betydning af begrebet synd går langt dybere, end det, som vi med samvittighed og moralfølelse umiddelbart kan fornemme. Kun det fuldkomment rene er fyldestgørende for Gud. Og det fuldkomne lyder sådan her: ” … du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.” (Markus-evangeliet, kap. 12, vers 30). Dette ord fordrer af os, at vi skal efterleve det hver uge, hver time, hvert sekund, vi lever. Der er et andet bud, som er på højde med det højeste, og som måske kan gøre det lidt mere håndgribeligt: ”Du skal elske din næste som dig selv”. (Matthæus-evangeliet kap. 22, vers 39).

 

Vores tilstand

Men vi kan ikke … fordi synden i os ikke bare er ’en overtrædelse i ny og næ’, men en grundlæggende tilstand, ja, en slavetilstand, som ethvert menneske befinder sig i. Vi kan ikke handle godt, hvor gerne vi end vil det. Vores tilstand bliver i Bibelen udtrykt således: ”Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.” (Romerbrevet kap. 7, vers 18b-19). Det er ikke nok, at vi handler godt og pænt, betaler skat, giver penge til hjælpeorganisationer, sørger for vores familie m.m. Selvom disse ting er gode og prisværdige, er de ikke tilstrækkelige til at frikende os fra syndeskyld overfor den levende Gud. Og Han lader ingen synd ustraffet. Han er og forbliver hellig og tåler ikke synd i nogen som helst form. Han kunne med rette straffe os alle uden undtagelse med evig bortvisning fra ham. Dette er syndens rædselsvækkende alvor …

 

 

Der er håb!

Og dog har han ikke overladt os til vores fortvivlende tilstand. Gud har selv grebet ind i menneskehedens historie. Vi er ikke prisgivet. En anden blev prisgivet for os. Han sendte sin Søn, Jesus Kristus, til jorden for at bære verdens synd. Dette gjorde han, for at du ved troen på ham skal have liv og håb og fred med Gud. I Bibelen, udtrykkes det, som følger: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” (Johannes-evangeliet, kap. 3, vers 16). Vor Herre Jesus Kristus, gik ind under vores dom. Den straf, som vi fortjente, tog han fuldt og helt på sig. Det skete på en høj lige udenfor Jerusalem, på en romersk marterpæl, et kors, for omtrent 2000 år siden. Herren Jesus bar verdens synd, for at løskøbe dig fra syndens slaveri, hvis du tager imod ham i tro. Apostlen Johannes udtrykker det på denne måde: ”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn.” (Johannes-evangeliet, kap. 1, vers 12).

Før Jesus udåndede på korset, sagde Han: ”Det er fuldbragt!” (Johannes-evangeliet, kap. 19, vers 30). Disse ord forkynder nu, at frelsen er tilvejebragt. Og Gud har bekræftet dette ved at lade ham opstå fra de døde på tredjedagen. Jesus lever.
 

Til sidst

At skulle beskrive noget så dyrebart, evigt dyrebart og vedkommende for dig, har vi her på kort form forsøgt med vore hjælpeløse ord. Det er ikke nogen nem opgave, og vore ord er ikke fyldestgørende. Vi håber og beder til, at dette afsnit om vores tro dog ved Guds hjælp måtte blive en ansporing for dig til at søge i Hans eget ord, som i sandhed er fyldestgørende. Her er næring nok til evigt liv for dig, som søger Ham. Glem vores forsøg, læs Bibelen i stedet!